3F Superligaen

– Ved ikke, om det er matchfixing, men vi skylder AGF

FCM-direktør Claus Steinlein føler, at han og resten af klubben skylder AGF en kæmpe tak og en tjeneste en anden gang.

Claus Steinlein sammen med FCM-cheftræner Thomas Thomasberg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland vandt søndag det danske mesterskab.

En triumf, som man ikke kunne have klaret uden hjælp fra AGF.

Aarhus-klubben skulle nemlig stjæle point ude mod Brøndby, før FCM kunne spille sig til tops.

Og med en 2-3-sejr til AGF på Brøndby Stadion var det altså lige præcis dét, der skete.

Efter slutfløjt er man i FCM da også godt klar over, at man ikke kunne have løftet pokalen uden hjælp fra AGF.

Det værdsætter man også i en sådan grad, at man er villig til at betale tjeneste tilbage en anden gang.

Det fortæller administrerende direktør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, der ikke er helt sikker på, om det så er matchfixing – men hjælp skylder han og resten af klubben i hvert fald:

– At AGF går hen to gange her inden for en uge, tirsdag og søndag, og hjælper os og vinder to gange 3-2 (over FCK og Brøndby, red.).

– Havde man oddset på det, med den tilstand, AGF har været i, så må man sgu tage hatten af.

– Vi kan vel ikke takke dem nok. Vi skylder AGF en dag, hvor de har brug for hjælp.

– Jeg ved ikke, om det hedder matchfixing, men hvis der er en dag, hvor vi skal kæmpe, hvor vi ikke har noget at spille for, så vil jeg huske det her moment. 

– Jeg ved, at de har kæmpet for sig selv og for deres egen ære, men selvfølgelig er vi evigt taknemmelige for, at de gjorde det, siger Claus Steinlein til campo.dk og den øvrige skrevne presse efter søndagens kamp på MCH Arena.

FC Midtjylland spillede selv 3-3 hjemme mod Silkeborg IF og vinder dermed 3F Superligaen med et enkelt point ned til Brøndby.

Det er fjerde gang, at FCM har vundet det danske mesterskab.

Vi har forbedret vores app med blandt andet swipe funktioner. Husk du kan downloade vores app i App og Google Play Store – klik herunder:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P