Jupiler Pro League

Efter vildt drama: Freyr redder Kortrijk fra nedrykning

Den tidligere Lyngby-cheftræner Freyr Alexandersson har leveret et mesterstykke i Belgien, hvor han har reddet nedrykningskandidaterne fra KV Kortrijk fra afgrunden.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Freyr Alexandersson har gjort det.

Den tidligere Lyngby-cheftræner har reddet KV Kortrijk fra at rykke ned i den næstebedste belgiske række.

Det står klart lørdag eftermiddag efter et intenst drama i den direkte kamp om en plads i Jupiler Pro League imod Lommel SK.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det startede rædderligt for Freyr og co. som efter bare tre minutter kunne se Lommel SK‘s Diego Rosa bringe gæsterne i front.

Således stod det helt lige, da Kortrijk havde vundet det første opgør på udebane.

I anden halvleg troede Felipe Avenatti, at han havde sendt Kortrijk mod overlevelse, men målet blev annulleret for offside.

I ordinær spilletid bød opgøret ikke på flere mål, men Freyr Alexandersson havde et es i ærmet.

Foto: David Pintens/AFP/Ritzau Scanpix

Et kvarter før kampen måtte gå i forlænget spilletid havde han nemlig bragt franske Thierry Ambrose på banen.

Det viste sig at være en kæmpe gevinst, da franskmanden nettede to gange i den forlængede spilletid imens Lommel ragede et rødt kort til sig, da Henry Owari fik sit andet gule kort.

Gæsterne fra Lommel fik bragt spænding tilbage i opgøret, da Lucas Schoofs eksekverede fra ellevemeterpletten.

Efter 109 minutters spil på Guldensporen Stadion lagde Kortrijks portugisiske forsvarsspiller Joao Silva kampen i seng med sin scoring til 3-2.

Alexanderssons franske genistreg endte også med at fuldende sit hattrick tre minutter før slutfløjtet.

Således er den tidligere Lyngby-træner lykkes med at redde KV Kortrijk, som lå håbløst til nedrykning, da islænding tog over i januar.

Her havde klubben sølle 10 point og 11 point op til nedrykningsstregen.

Freyr Alexandersson er da heller ikke kommet sovende til det – langtfra. Det kan du læse meget mere om lige her.

Freyr Alexandersson er i gang i Belgien: Arbejder 18 timer i døgnet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P