BIF-dom: Guldfesten er ikke aflyst i Brøndby
Fodboldens Disciplinærinstans har nu offentliggjort, hvilken straf Brøndby modtager for de fjernudløste røgbomber, som blev placeret og udløst på udebaneafsnittet under derbyet den 12. maj.
Brøndbys guldfest kan alligevel blive en realitet.
Torsdag kom det frem, at Fodboldens Disciplinærinstans var i gang med at underrette Brøndby om hvilken straf klubben skulle modtage for de fjernudløste røgbomber under det seneste derby.
Her var der spekulation, om det kunne medføre en tilskuerstraf, som det har gjort tidligere på sæsonen.
Men nu kan Brøndbyfans ånde lettet op.
I stedet får klubben fra Vestegnen en bødestraf på 175.000 kroner.
F.C. København er også blevet sanktioneret med en bøde på 250.000 kroner for det hærværk, klubbens fans begik mod toiletterne under derbyet.
Brøndby kan derfor forvente fuldt hus, når klubben kan sikre sig guldet søndag, når AGF kommer på besøg.
Massiv efterspørgsel: Brøndby klar med ekstra billetterDen kamp kan du se på TV3+ og Viaplay, når mesterskabsspillets sidste spillerunde fløjtes i gang klokken 17:00.