Officielt: Svensson bliver ny træner i Union Berlin
Union Berlin har netop bekræftet, at de hyrer den danske træner, som tidligere har stået i spidsen for Mainz.
Bo Svensson tager over i Union Berlin.
Den 44-årige træner skal flytte til Berlin, hvor han tager over i klubben, som med ned og næppe sikrede sig overlevelse i Bundesligaen denne sæson
Bo Svensson har været uden klub, siden han i november 2023 blev fyret i Mainz. Her er Bo Henriksen nu træner.
Den tyske hovedstadsklub skriver, at Bo Svensson starter i jobbet den 1. juli.
Den tyske klub glæder sig til tilgangen af den danske træner.
– Vi er overbeviste om, at Bo Svensson er en træner, som passer godt ind i klubben. Jeg ser frem til at arbejde med ham, siger klubbens præsident Dirk Zingler.
Udover Mainz har Svensson også en trænerfortid i RB Salzburg. Som spiller optrådte han for blandt andet Borussia Mönchengladbach og FC København.