
Fusk: FA sigter West Ham-profil for bettingsnyd
Lucas Paqueta er blevet sigtet for brud på engelsk fodbolds bettingregler.

Lucas Paqueta er kommet i FA’s sorte bog.
West Ham-spilleren er blevet sigtet for at have brudt reglerne på forskellige bettingområder. Det bekræfter FA torsdag.
Det er i forbindelse med fire kampe mod Leicester, Aston Villa, Leeds United og Bournemouth, at Paqueta skulle have gjort noget forkert.
– Det hævdes, at han direkte har forsøgt at påvirke fremskridtet, adfærden eller ethvert andet aspekt i disse kampe ved bevidst at søge at modtage et kort fra dommeren.
– Med det uretmæssige formål at påvirke bettingmarkedet. For at en eller flere personer kunne drage fordel af deres væddemål, skriver FA.
Den 26-årige midtbanespiller er derudover sigtet for yderligere to regelbrud, skriver FA. Paqueta har indtil den 3. juni til at svare på anklagen.