Udnytter købsoption: Silkeborg køber back fri i AaB
Andreas Poulsen har været udlejet til Silkeborg IF siden august 2023, men når lejeaftale udløber efter sæsonen, skifter han ikke retur til AaB. Backen har nemlig skrevet under på en permanent kontrakt i Søhøjlandet.
Andreas Poulsen veksler sin lejeaftale i Silkeborg IF med en permanent kontrakt, når sæsonen er forbi.
Silkeborg IF har valgt at udnytte en købsoption i lejeaftalen, og klubben har udstyret Poulsen med en treårig kontrakt.
Det sker efter gensidigt ønske meddeler den nykårede pokalvinder, og AaB oplyser, at Silkeborg har valgt at aktivere en købsoption i lejeaftalen.
Andreas Poulsen havde en hård start i Silkeborg, men har siden fundet melodien, og derfor er sportschef Jesper Stüker glad for, at den 24-årige back også er at finde i klubben de kommende sæsoner.
– Vi har set en klar opadgående formkurve især i dette forår, og vi tror på, at denne udvikling kan fortsætte. Andreas er en teknisk dygtig spiller med rigtig gode pasningsfærdigheder og han er med til at give rytme i vort offensive spil, hvor vi også i større og større grad har set ham bidrage på den sidste, offensive tredjedel, udtaler sportschef Jesper Stüker.
– Så vi er optimistiske i forhold til at Andreas er en del af fremtiden i SIF, slutter sportschefen.
Poulsen efter permanent skifte: Er helt vildt gladPoulsen er noteret for 19 kampe for Silkeborg IF i denne sæson. Han har tidligere spillet i blandt andet FC Midtjylland, Austria Wien og Mönchengladbach.