Peacock-Farrell om AGF-tid: Byen har været fantastisk
Den nordirske keeper sætter især pris på den støtte, han fik i forbindelse med en slem skade, han pådrog sig i marts
Bailey Peacock-Farrell vender snuden tilbage mod Burnley i England efter et år i Aarhus.
Premier Leauge-nedrykkerne Burnley har aktiveret en klausul i kontrakten, som betyder, at keeperens aftale bliver et år længere.
Den 27-årige nordirer fortæller efter kampen mod FC København, at han har haft en fantastisk oplevelse i 3F Superliga-klubben.
– Aarhus, AGF, har været fantastiske. Der var selvfølgelig finalen, som ikke gik, som vi havde håbet på.
– Men da jeg viste mine gamle holdkammerater og mine venner derhjemme, hvordan supporten her er.
– Det er utroligt, siger han.
Keeperen sætter i det hele taget stor pris på den modtagelse han har fået. Også i forbindelse med den slemme hovedskade, han pådrog sig i marts.
– Fremmødet gennem hele sæsonen, pyroteknikken, trommerne, støjen, anerkendelsen, støtten de gav mig, da jeg blev skadet, mængden af beskeder jeg modtog.
– Jeg kunne ikke have følt mig mere velkommen.
– Så, min besked til fansene er mange tak, og jeg sætter virkelig pris på, hvad de har gjort for mig og klubben gennem denne sæson, siger han.
Keeperen brækkede næsen, fik en flænge i hovedet og pådrog sig en hjernerystelse efter et sammenstød med OB’s Bashkim Kadrii i marts.
Keeperen har i alt spillet 28 kampe for AGF.
Peacock-Farrell skal tilbage til Burnley: Handler ikke om mig