LaLiga

Xavi ved fyringen kommer – har måske et trick i ærmet

Xavi Hernandez’ job er alt andet end sikkert, hvis man skal tro de rygter, der kommer ud ad Barcelona i øjeblikket.

FC Barcelonas cheftræner, Xavi Hernandez, under en pressekonference forud for LaLiga-opgør.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er kun et spørgsmål om tid.

I hvert fald hvis man skal tro de rygter, der kommer fra FC Barcelona i øjeblikket.

Barca-manager Xavi står til at blive fyret, og han ved det godt selv, skriver Football Espana. Et møde er således planlagt mellem Xavi og klubbens præsident, Joan Laporta.

Mødet kommer til at finde sted, umiddelbart efter sæsonen er slut.

Og det er altså her, at Xavi regner med en fyringsseddel, mener mediet at vide.

De to mødtes også søndag aften, men her blev Xavis fremtid ikke diskuteret, selvom det var forventet.

Selvom det ser ud til, at Xavi ikke skal være manager i FC Barcelona efter sommeren, har han måske et lille jerngreb på Laporta og co.

For en fyring af Xavi og hele hans stab forventes at koste mellem 90 og 150 millioner kroner.

Taget Barcas økonomiske situation i betragtning kan det altså være en noget mere svær beslutning for Joan Laporta end som så.

FC Barcelona spiller sidste kamp i LaLiga-sæsonen søndag den 26. maj mod Sevilla.

Real-stortalent nyder tilværelsen: Passer perfekt ind

Kampen sparkes i gang klokken 21:00 og bliver vist på TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P