Premier League

Klopp om fremtiden: Lang pause – måske for evigt

Jürgen Klopp er på sidelinjen for sidste gang for Liverpool søndag. Men måske bliver det sidste gang, han nogensinde står på sidelinjen.

Jürgen Klopp efter kvartfinalen i Carabao Cup mellem Liverpool og West Ham.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det bliver en sørgmodig dag i Liverpool.

Søndag tager Jürgen Klopp afsked med Liverpool F.C. og Anfield i tyskerens sidste kamp i spidsen for The Reds.

Men ikke nok med, at det bliver hans sidste kamp som Liverpool-manager, så kan det også være, at det bliver han sidste kamp som manager – punktum.

Det fortæller han, da han taler om sin fremtid, ifølge Fabrizio Romano.

– Det vil blive en lang pause, det er sikkert. Måske er det bare det, siger Klopp.

Den tyske manager har før fortalt, at han aldrig vil stå i spidsen for en anden Premier League-klub end Liverpool, og det lægger han også vægt på i denne sammenhæng.

– Min tid i England er i hvert fald ovre, for jeg vil aldrig være træner for en anden klub her. Hvis jeg kommer til at være træner igen, så er det ikke lige rundt om hjørnet, siger Klopp.

Klopp-stop: En Liverpool-legende takker af

Jürgens Klopps sidste kamp, og Liverpools sæsonfinale i Premier League, løber af stablen søndag klokken 17:00, når Wolverhampton Wanderes lægger vejen forbi Anfield.

Kampen bliver vist på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P