3F Superligaen

Imponeret Kadrii: Gør det fandme sindssygt godt

Bashkim Kadrii har oplevet lidt af hvert i sin tid i OB. Søndag oplevede han og holdkammeraterne den første hjemmesejr i denne sæson, og OB-ikonet uddelte store roser efter kampen.

Foto :Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han var med, da Champions League-melodien gjaldede ud over Odense Stadion tilbage i 2011.

OB og Bashkim Kadrii besejrede Villarreal med 1-0 og var snublende tæt på spille sig i Champions League-gruppespillet.

Meget vand er siden løbet gennem Odense Å, og det fynske fodboldflagskib kæmper i denne sæson for overlevelse i landets bedste række.

Og det er en helt anden opgave, fortæller den nu 32-årige angriber.

– Jeg synes, det er en anderledes kamp. Det er et andet pres. Det er en anden måde at gå til tingene på, fortæller Bashkim Kadrii, da campo.dk spørger ham til forskellene.

Søndag fik OB tre vitale point mod Randers FC, som spiller fynboerne over nedrykningsstregen, men med en kamp mere end både Lyngby og Vejle.

OB stillede til start med fem egen-udviklede spillere, og der var store ord fra Kadrii til det unge kuld.

– Vi må satme også rose vores unge drenge. De gør det fandme sindssygt godt. De stepper op, når vi har brug for det, og det er helt vildt at se.

– Kæmpe cadeau til dem, lyder det fra Bashkim Kadrii.

Slotsager vild med holdkammerat: Helt vanvittigt

Angriberens kontrakt udløber til sommer, men han ønsker ikke at udtale sig om sin fremtid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P