
Tysk klasse! Alonso løfter trofæet sammen med fansene
Bayer Leverkusen fik i dag det endelige bevis på, at de er ny, tyske mestre. De fik overrakt pokalen hjemme på BayArena.

Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
Bayer Leverkusen har endelig vundet det tyske mesterskab.
Og i dag fik de så endelig lov til at løfte mesterskabs-pokalen foran deres hjemmepublikum. Det skete efter sæsonens sidste kamp, som de vandt med 2-1 mod Augsburg.
Og holdets anfører Lukas Hradecky og den eftertragtede spanske træner Xabi Alonso valgte at fejre pokalen med fansene. I bogstaveligste forstand.
De to gik nemlig ned til de mest inkarnerede Bayer Leverkusen-fans, som fik lov at hæve pokalen sammen med anfører og træner.
Se de fede pokalløft øverst i artiklen.
