Premier League

Pochettinos fremtid er usikker – Chelsea øjner oprykker

Kieran McKenna er et varmt navn blandt flere store klubber, skriver den engelske avis The Guardian.

Mauricio Pochettino under Chelseas kamp mod Sheffield United.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kieran McKenna og Ipswich vadede direkte igennem Championship og op i Premier League. I første forsøg.

En imponerende præstation som gør den tidligere Manchester United-assistent til et af de varmeste unge trænernavne. Det gælder blandt i Chelsea.

Det skriver The Guardian lørdag aften, og de mener at vide, at McKenna vil være en af de førende kandidater i London-klubben. Hvis Mauricio Pochettino fyres.

Pochettino har blot været Chelsea-træner i en enkelt sæson, men det har også været en rodet en af slagsen. Det er først i løbet af sidste halvdel af sæsonen, at pilen er begyndt at pege den rigtige retning.

Det gør også, at der er usikkerhed omkring argentinerens fremtid i klubben. Ifølge The Guardian så er flere ledende personer i Chelsea-ledelsen stadig for, at Poch skal fortsætte. Men en beslutning er angiveligt endnu ikke truffet.

Foto: Andrew Couldridge/Action Images/Ritzau Scanpix

Der er ifølge mediet en anden stor klub, som også følger Kieran Mckenna. Det er Manchester United, hvor der også er usikkerhed om trænerens fremtid.

Medie: De Zerbi-farvel kan sætte gang i større rokade

Begge klubber er angiveligt meget imponerede af McKenna. Og The Guardian skriver i deres artikel, at der har været samtaler imellem Chelsea og McKennas repræsentanter.

Det er ikke noget, som bidrager til mere sikkerhed omkring Pochettinos job i Chelsea. Og den tidligere Spurs-træner har da også selv bidraget til uro omkring hans jobsituation.

For et par uger siden udtalte han, at det var en mulighed, at han selv forlod jobbet, hvis han ikke var glad i det. Det kan du læse mere om her.

Premier League-træner om fremtiden: Ikke vigtigt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P