3F Superligaen

FCM-lejesvend satser ikke på at vende retur

Stefan Gartenmann har i denne sæson været udlejet fra FC Midtjylland til skotske Aberdeen, men selvom lejeaftalen udløber til sommer, så regner stopperen ikke med at vende retur til det midtjyske.

Stefan Gartenmann i aktion for Aberdeen
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Han bar Sønderjyske-trøjen i fem år, før turen i sommeren 2022 gik til FC Midtjylland.

Her er det foreløbigt blot blevet til en enkelt sæson for Stefan Gartenmann, som allerede i sommeren 2023 blev udlejet til skotske Aberdeen.

Her er det blevet til godt med spilletid for den 27-årige forsvarsspiller. Og selvom lejeaftalen med Aberdeen slutter til sommer, så bliver det efter alt at dømme ikke til en retur til FC Midtjylland, hvor han ellers er på kontrakt.

Det fortæller Stefan Gartenmann selv i et interview med Der Nordschleswiger.

Her bliver han både spurgt ind til den mulige retur til FC Midtjylland, men også om Sønderjyske måske kunne være en mulighed.

Det tyder det dog ikke på for nuværende, selvom det ifølge Gartenmann kunne være ‘en romantisk historie’ at vende tilbage til Sønderjyske. Det er dog ikke topprioriteten for Gartenmann, som fortsat er eventyrlysten og håber på et ophold i udlandet.

– Det ser ud til, at jeg skal finde noget nyt. Aberdeen kan ikke udelukkes, men der er mange ukendte faktorer på spil her, og det er ikke indlysende i øjeblikket, at jeg bliver. Men jeg lærte, at man aldrig skal sige aldrig. Det kan gå i mange retninger, fortæller Stefan Gartenmann til avisen.

Stefan Gartenmann har i denne sæson tørnet ud for Aberdeen, hvor han har spillet 43 kampe med tre mål til følge.

I dansk kontekst står Gartenmann noteret for 174 kampe for Sønderjyske, mens det blot er blevet til 38 kampe for FC Midtjylland.

FC Midtjylland har fortsat papir på Stefan Gartenmann frem til sommeren 2025.

Olsson gav FCM peptalk inden FCK: Magisk at se ham igen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P