
Liverpool lancerer ny trøje til Klopps farvelkamp på Anfield
Det bliver en ganske særlig dag for Liverpool og klubbens fans, når Anfield på søndag tager afsked med Jürgen Klopp.

Det bliver uden tvivl en dag med følelserne uden på tøjet.
Det tøj bliver noget helt nyt – i hvert fald for hjemmeholdets spillere, for når Liverpool på søndag siger farvel til Jürgen Klopp med hjemmekampen mod Wolves, så bliver det i klubbens nye hjemmebanedragt.
Nike-hjemmetrøjen, der er inspireret af klubbens hjemmebanetrikot fra 1984, hvor holdet vandt både det engelske mesterskab, Ligacuppen og Europa Cuppen, er egentlig tiltænkt sæsonen 2024-25, men den får altså allerede debut på søndag.
Også klubbens målmand kommer til at være iklædt næste sæsons hjemmetrøje, som igen er sort.

Den nye Liverpool-trikot er officielt blevet sat til salg i dag.