Ingason efter vital sejr: Det var en underlig kamp
FC Midtjylland spillede sig torsdag aften på førstepladsen i 3F Superligaen, da de tog tre point med fra deres kamp mod FC København. Det var dog ikke på flot spil men på flere store fejl fra hjemmeholdet.
FC Midtjylland er i den grad tilbage i guldkampen.
Midtjyderne vandt torsdag aften 2-1 over FC København i Parken og fører nu 3F Superligaen.
Det var dog ikke på baggrund af flot spil, men på baggrund af store personlige fejl fra FC København, at herninggenserne kunne tage hjem med tre point.
– Det er et stort øjeblik for os. Disse typer af kampe fortæller meget om karakteren i klubben. Vi gik igennem en masse i dag, men vi stod sammen og fik de tre point, det er det eneste, der betyder noget. Jeg er bare stolt af klubben, lyder det fra Sverrir Ingason.
– Det var måske ikke den bedste fodboldkamp, men måden vi kæmpede på, måden vi kom ind på. Hver eneste beslutning i anden halvleg faldt ud til deres fordel. Straffespark, røde kort.
– Det var virkelig underligt, men vi holdt hovedet koldt og vandt kampen. Det er det vigtigste.
– Nu skal vi bare restituere og få noget energi, og så prøve at vinde kampen (mod Nordsjælland mandag, red.), lyder det afslutningsvis fra islændingen.
FC København ligger efter kampen på tredjepladsen, mens Brøndby indtager andenpladsen efter FC Midtjylland. Der resterer to runder af 3F Superligaen.
Kampens højdepunkter kan ses øverst i artiklen.