
James hylder holdkammerat: En af de bedste i verden
Den tilbagevendte Chelsea-kaptajn, Reece James, var efter sejren imod Nottingham Forest hurtig til at rose sin holdkammerat, som har været én af klubbens vigtigste spillere i denne sæson.

Reece James gjorde lørdag aften comeback.
Den 24-årige Chelsea-kaptajn har været ude med en skade siden december, men endelig fik han Premier League-græs under støvlerne igen.
James blev skiftet ind i Chelseas 2-3-sejr imod Nottingham Forest, og efter kampen var han hurtig til at hylde sin holdkammerat, som har været brandvarm siden han kom til London.

Cole Palmer her nemlig taget Premier League med storm efter han i sommer skiftede Manchester City ud med Chelsea.
– Jeg mener, at Cole Palmer er en af de bedste i verden. For City spillede han ikke så meget, men nu er han kommet her og har grebet chancen, fortæller Reece James til Sky Sports efter kampen.
Den tidligere City-profil var ikke helt så sikker, som sin anfører.
– Så langt ville jeg ikke gå, men det er rart at høre. Det er meget nyt for mig. Det er min første sæson, hvor jeg rigtigt spiller i Premier League, fortæller Cole Palmer.
Chelsea-kometen har spillet 32 Premier League-kampe i denne sæson, hvor han har bidraget med 21 scoringer og ti oplæg.
Under søndagens kamp var Palmer ‘kun’ i oplæggerens rolle, da han fornemt stak Mykhailo Mudryk i dybden.
Du kan se det flotte oplæg lige her: