EM 2024

Hjælp fra uventet kant: Sverige støtter Danmark til EM

Når EM-slutrunden den 16. juni bliver sparket igang for Danmarks vedkommende, så vil der være mere end bare seks millioner danskere, der håber på dansk succes i Tyskland.

Zlatan Ibrahimovic under EM-kvalifikationskampen mellem Sverige og Belgien.
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke sikkert, at tjenesten ville blive gengældt.

Ikke desto mindre tyder det på, at fodboldfans hinsidan i høj grad vil holde med det danske landshold, når EM-slutrunden i Tyskland sparkes igang til juni.

Det fremgår ifølge NordicBet af en undersøgelse fra det svenske viden- og analysevirksomhed Novus.

Novus har spurgt 1138 svenskere i alderen 18 til 84 år, og her viser svarene, at godt en fjerdedel – 26 procent – vil holde med Danmark. Det er præcis dobbelt så mange som nummer to på listen, som er England, der får 13 procent af svenskernes opbakning.

Tyskland følger på en tredjeplads med otte procent, mens Frankrig kan se frem til støtte fra seks procent af svenskerne.

Hvis man kun spørger de svenskere, der er mellem 65 og 84, så er ønsket om nordisk succes gennem EM-slutrundens eneste nordiske nation – Danmark – endnu større. Her er det nemlig en tredjedel, der peger på Danmark som det hold, de helst ser løbe med Henri Delaunay-trofæet.

Netop Danmark og Sverige mødes i en opvarmningskamp frem mod EM den 5. juni, hvor Parken lægger græs til.

107 gange har det danske herre a-landshold mødt det svenske ditto, men selvom Danmark de seneste 20 år har haft et klart overtag mod naboerne, så fører Sverige stadig den interne statistik med 46 indbyrdes sejre mod Danmarks 41. 20 kampe er endt uafgjort.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P