Åh nej: Slut med Panini i Premier League
En af virksomhedens største konkurrenter har sikret sig rettighederne til at lave Premier League-byttekort fra 2025.
Det er slut med Panini og Premier League. Fra sommeren 2025 hedder de officielle byttekort i stedet Topps.
Det skriver The Athletic onsdag.
Det amerikanske firma Fanatics Collectibles har sikret sig rettighederne til byttekortene fra sommeren 2025. Og så kommer kortene til at hedde Topps i stedet.
Panini og Premier Leagues samarbejde går helt tilbage til slutningen af 1970’erne, hvor der slet ikke var tænkt på Premier League. Panini lavede kort helt frem til sæsonstarten i 1992.
Og så begyndte de to parter et nyt samarbejde i 2019, som altså kommer til at løbe indtil 2025.
Panini har også lavet byttekort til EM og VM-slutrunder. I 2022 lavede UEFA dog en aftale med virksomheden bag Topps-kortene, så det også er det navn, der står på Champions League- og EM byttekort.