Medie: Napoli har besluttet sig – her er planen med Lindstrøm
Jesper Lindstrøm kan have gang i sine sidste måneder i italienske Napoli. Den kriseramte klub vil af med den danske kantspiller til sommer, det erfarer et italiensk medie. Men det bliver ikke nemt for klubben at få afsat danskeren.
Jesper Lindstrøm har ikke sat det store aftryk i Napoli, siden han kom til sommer fra Eintracht Frankfurt.
Den 24-årige dansker har spillet 28 kampe på tværs af alle turneringer for den detroniseret italienske klub, men Lindstrøm jagter fortsat sit første mål for klubben.
Heller ikke oplæg har hurtigløberen kunne bidrage med, og nu er Napolis tålmodighed med Lindstrøm tilsyneladende løbet ud.
Det skriver italienske TuttoMercato tirsdag.
Derfor vil Napoli sælge danskeren i sommerens transfervindue, erfarer det italienske medie, som skriver, at Lindstrøm fortsat har et godt navn i Bundesligaen fra sin tid i Frankfurt, hvorfor mediet vurderer, at han kan blive solgt til det tyske.
Det eneste problem skulle være, at han blev købt for små 225 millioner kroner, og det kan blive svært at få det samme for ham nu.
– Han blev købt for 30 millioner (225 millioner kroner, red.) for et år siden, har en kontrakt frem til 2028 og vil figurere med 24 millioner (180 millioner, red.) i regnskabet. Derfor kræves der et betydeligt tilbud, medmindre han kan blive lånt ud med købsklausul, skriver TuttoMercato Web.
Lindstrøm brød igennem hos Brøndby i 2019 og skiftede to år senere til Eintracht Frankfurt, hvor han oplevede stor succes. I august blev han købt af Napoli.
Kicker: Stort prisskilt på Suzuki – Bundesliga-klub følger tætLindstrøm er blot startet inde i to kampe i denne sæson. Senest startplads var i mandagens deler mod Udinese.