LaLiga

Agent tordner – ung komet kan forlade Barca til sommer

Vitor Roque er røget ud i kulden i Barcelona på det seneste, og ifølge spanske medier så er forholdet mellem den 19-årige angriber og cheftræner Xavi iskoldt. Og kommer der ikke mere spilletid til Roque, så må han væk til sommer. Det fortæller Roques agent til spansk medie søndag.

Barcelonas spillere omfavner hinanden efter en scoring mod Cadiz i LaLiga
Foto: Bruna Casas/Reuters/Ritzau Scanpix

Han kom til FC Barcelona i vinter, men efter en god start, har der været lange udsigter til spilletid for den 19-årige Vitor Roque.

Den brasilianske angriber har siddet på bænken de sidste tre kampe hos catalanerne uden at komme i kamp. Weekendens kamp mod Girona var igen uden græs under støvlerne for den vævre angriber.

Spanske medier rapporterer om et køligt forhold mellem Roque og cheftræner Xavi, og de to har ikke talt sammen i flere uger, skriver Football España. Der har været snak om at sende Roque på et lejeophold.

Men det skyder hans agent fuldstændig ned.

– Vi valgte Barcelona, fordi han gerne ville spille for Barcelona, har agenten Andre Cury udtalt i et interview med RAC1 i følge Football España.

Vitor Roque kom til Barcelona i vinter fra Athletico-PR i hjemlandet Brasilien og er foreløbigt noteret for to kasser i 13 kampe for klubben. Men han kan allerede være væk til sommer, advarer agenten.

Xavi vil ikke presse Vitor Roque.
Sådan så det ud, da Vitor Roque kom til Barcelona i januar. Siden er forholdet mellem Xavi og brasilianeren angiveligt kølnet. Foto: FC Barcelona

– Jeg er sikker på, at Vitor kommer til at blive en fantastisk spiller, men hvis Barca ikke vil spille ham, så er vi nødt til at finde en løsning. Et lejeophold til en ung dreng kan være skadeligt, fordi han kan ende i en klub, der ikke ejer ham, og som ikke har nogen interesse i at tage sig af ham.

– Dette er meget farligt for drengens karriere. Det bedste er at blive i Barca, men hvis han ikke kan blive, vil vi arbejde på at få ham til at forlade klubben permanent, slutter Cury.

Barcelona-kollaps sender mesterskabet til Real Madrid

Barcelona tabte lørdag til Girona, hvor danske Andreas Christensen scorede et vidunderligt mål. Girona overhalede dermed Barcelona på andenpladsen i LaLiga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P