Championship

Sensationelt: Tilbage i Premier League efter to oprykninger

Ipswich klarede lørdag opgaven hjemme mod Huddersfield i den sidste runde af Championship. Dermed er klubben nu klar til at spille i Premier League for første gang siden 2001/02-sæsonen.

Ipswich' fans på dagen, hvor deres klub rykkede op i Premier League.
Foto: Zac Goodwin/AP/Ritzau Scanpix

Nu er det en realitet.

I seneste sæson rykkede Ipswich op i Championship efter at være blevet toer i League One.

Lørdag står det nu klart, at det bliver til to oprykninger i streg.

Således skulle der hentes et enkelt point hjemme mod Huddersfield for at sikre oprykningen til Premier League, og med en 2-0-sejr fik Ipswich løst den opgave med bravur.

Første mål faldt, da Ipswich erobrede bolden højt på Huddersfields banehalvdel.

To afleveringer senere, og så var Wes Burns ellers fri til at afslutte – og waliseren greb chancen til stor begejstring for de mange fremmødte fans.

Kort efter pausen blev oprykningen mere eller mindre sikret, da jamaicanske Omari Hutchinson allerede i det 48. minut fordoblede hjemmeholdets føring.

Det er første gang siden 2001/02-sæsonen, at Ipswich er at finde i Premier League.

Med sig op tager de Leicester, der rykker op som vinder af Championship.

Med nederlaget rykker Huddersfield desuden en tur ned i League One.

Du kan se Ipswich’ første scoring i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P