
Xavi Simons fik rødt i Leipzig-deler mod Hoffenheim
RB Leipzig måtte spille kampen færdig med 10 mand på banen, da Xavi Simons blev vist ud med rødt kort i Bundesliga-kampen mod Hoffenheim.

Hoffenheim fik i de døende minutter sikret sig 1-1 i fredagens kamp mod RB Leipzig.
RB Leipzig missede chancen for at rykke op på tredjepladsen i Bundesligaen fredag aften.
Udeholdet formåede ellers at komme foran med 0-1 efter 38 minutter, da Benjamin Seski scorede for Leipzig.
Anden halvleg endte dog med at koste Bundesliga-klubben, da unge Xavi Simons modtog to gule kort på 17 minutter.
Hollænderen blev derfor sendt i bad med et rødt kort i det 72. minut, hvilket betød, at Leipzig måtte spille kampen færdig med 10 mand.
Du kan se situationen med Xavi Simons røde kort nederst i artiklen.

For at klare den opgave, valgte Leipzigs cheftræner, Marco Rose, at skifte danske Yussuf Poulsen ind i det 77. minut.
Desværre for Poulsen og Leipzig holdte føringen ikke hjem, da Andrej Kramaric i det 90. minut scorede til 1-1.
Danske Robert Skov var også med for Hoffenheim til fredagens opgør, men forblev på bænken under hele opgøret.