Premier League

Brighton-back misser starten af næste sæson

Pervis Estupinan har været igennem en ankeloperation, som også holder ham ude af sommerens Copa America.

Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Estupinan har blot spillet 19 Premier League-kampe denne sæson.

Og det bliver ikke til flere for Brightons ecuadorianske venstreback. Han spillede den seneste kamp mod Burnley den 13. april, hvor han gik ud med en skade.

Det er en skade, som har krævet en ankeloperation, og derfor forventer Brightons manager, Roberto de Zerbi, ikke at forsvarsspilleren er klar igen før september eller oktober. Det skriver The Athletic.

Det er også et stort slag for Ecuador, som spiller Copa America til sommer. De skal undvære en af deres helt store profiler i turneringen, som spilles i USA fra juni til juli.

Det er ikke den første skade, Estupinan løber ind i denne sæson. Tidligere på sæsonen sad han ude i 11 kampe med en muskelskade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P