
Jacob Ramussen efter FCN-deler: 1-1 er måske okay
Brøndby måtte nøjes med ét enkelt point i Farum, da FC Nordsjælland gav de blå-gule kamp til stregen.

Søndag tørnede to af Superligaens mest formstærke hold sammen.
Brøndby og FC Nordsjælland måtte dele på Right to Dream Park.
Jacob Rasmussen var med til at dæmme op for nordsjællændernes pres i anden halvleg, og ifølge Brøndby-stopperen var resultat nok meget fair.

– De spiller god fodbold, de er taktisk gode, samtidig med, at de har nogle fine spillere offensivt, som kan gøre ondt på os.
– Et eller andet sted er 1-1 nok okay. Det er ikke let at tage til Farum og spille. Tre point havde været at foretrække, men når vi ikke kan få det, så må vi nøjes med ét enkelt, fortæller Jacob Rasmussen til Discovery+.
Med sejren er Brøndby fortsat på førstepladsen, men Superligaens topstrid er nu blevet en smule tættere.
