Medie: Millionregn i Brøndby efter Leicester-oprykning
Ifølge Tipsbladet sender Leicesters oprykning til Premier League et millionbeløb til Vestegnen.
Der er dømt millionregn på Vestegnen.
Leicester sikrede fredag oprykning til Premier League, og det har sendt et millionbeløb til Brøndby IF.
Millionerne kommer sig af en oprykningsklausul, som Brøndby forhandlede sig frem til ved salget af Mads Hermansen i sommer.
Det afslører Tipsbladet lørdag morgen.
Fredag slog QPR Leeds 4-0, hvor Lucas Andersen scorede et klasse-mål, og med det resultat kan Leicester i næste sæson se frem til Premier League-fodbold.
Dermed kan Brøndby IF også se frem til omkring fem millioner kroner, der ryger til Vestegnen fra Leicester.
Leicester betalte ifølge B.T. 52 millioner for Mads Hermansen i sommer. Dermed lyder oprykningsklausulen i Hermansen-handlen på ti procent.
Udløb til sommer: Keeper har ikke hørt fra BrøndbyBrøndby spiller ude mod FC Nordsjælland i Superligaen søndag.
Kampen sparkes i gang klokken 16:00 og bliver vist på 6’eren og Discovery+.