Premier League

Mafiametoder i PL? Afpresning på restaurant

Fodboldagenten Saif Alrubie er anklaget for at true en tidligere Chelsea-chef til at betale penge, hun måske skylder. En anden prominent agent fortæller, at han har oplevet lignende metoder fra Alrubie.

Mariana Granovskaia og Petr Cech, da de begge var i Chelsea.
Foto; David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er en ret opsigtsvækkende retssag i gang i London.

Fodboldagenten Saif Alrubie er muligvis forholdsvis ukendt. Men derfor kan han godt bruge ufine metoder for at få de penge, han mener at have krav på. Og han står tiltalt for at sende elektroniske trusler. Det skriver The Guardian.

Det er den tidligere fodbolddirektør i Chelsea, Mariana Granovskaia, der anklager Saif Alrubie for “at sende elektroniske kommunikation med hensigten at at forårsage angst”. En anklage som altså skal afgøres i retten.

Truet til at aflevere dyrt ur

Her kommer en anden og muligvis lidt mere kendt agent ind i billedet: Kia Joorabchian. Han har repræsenteret spillere som den sydamerikanske trio Coutinho, Tevez og Mascherano.

Kia Joorabchian er indkaldt som vidne i retssagen. Her kunne han fra vidneskranken fortælle, hvordan 12 personer med tilknytning til den anklagede Saif Alrubie konfronterede ham på hans kontor. Det var et forsøg på at få ham til at betale penge, som Alrubie mente at have krav på.

Joorobchian kunne også fortælle, at det samme var sket på en restaurant, hvor han blev presset til at aflevere et meget dyrt ur.

“Jeg er sikker på, du har hørt om din ven”

Det er et vidnesbyrd, som nok ikke hjælper agenten Saif Alrubies forsvar i sagen, hvor Mariana Granovskaia har anklaget ham.

Sagen har udgangspunkt i den franske forsvarsspiller Kurt Zoumas skifte fra Chelsea til West Ham i 2021.

Alrubie mener, at han har 300.000 pund til gode i salærer for sin andel i at hjælpe transferen på vej. Mariana Granovskaia skulle angiveligt have sagt god for det beløb, hvis transferen skulle overstige 30 millioner pund. Som den gjorde.

Men da den mundtlige aftale var en del af indledende forhandlinger, er det ikke juridisk bindende, mener anklageren.

Men Saif Alrubie mener altså, han har krav på pengene. Og det har agenten angiveligt gjort klart ved blandt andet at kommunikere følgende til Granovskaia digitalt.

– Jeg er sikker på, du har hørt historien om din ven Kia, da han skyldte mig penge for nogle år siden, og hvordan han endte med at betale.

– Jeg vil ikke ønske, du skal ende i samme situation bare fordi, du har at personligt problem med mig.

Saif Alrubie afviser anklagerne ved retten i London. Det er uvist, hvor længe retssagen løber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P