Premier League

Dyche forsvarer VAR efter udskældte kendelser

Nottingham Forrest følger sig godt bortdømt, og mener, de blev snydt for tre straffespark mod Everton. Sean Dyche er imidlertid tilfreds med dommerne og VAR.

Sean Dyche for Everton i Premier League
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Hele tre gange appellerede Nottingham Forrest for straffespark. Alle tre gange forgæves.

Det var i weekendens Premier League-kamp mod Everton. Efterfølgende udsendte Forrest et omdiskuteret statement. Og i går, mandag, gik klubben et skridt videre og kræver lydfiler af dommerkommunikationen offentliggjort.

I den anden ende står Everton-chefen Sean Dyche. Han forsvarer dommerne og videoassistent-systemet.

– Idéen med VAR var at gøre så mange kendelser som muligt mere rigtige. Og det har det statistisk set gjort.

– Så længe de bliver ved med at lære og at gøre det hurtigere, synes jeg, det er godt for udfaldet af kampene, siger Dyche ifølge BBC på et pressemøde.

Everton-træneren kan dog godt forstå frustrationen, der kan være blandt fodboldfans. Men ifølge den tidligere Burnley-træner vejer hensynet til korrekte kendelser tungere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P