
Stor Chelsea-profil er tvivlsom til lokalbrag
Chelseas topscorer kan misse holdets kamp mod førerholdet Arsenal tirsdag aften.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Chelsea-træner Pochettino bider negle i skrivende stund. Det bliver nemlig en kamp mod uret, hvis stjernen Cole Palmer skal blive klar til kamp tirsdag aften på udebane mod Arsenal.
Det fortæller Chelsea-chefen på pressemødet dagen inden.
– Vi får at se i morgen tidlig. Lige nu tror jeg ikke på, han bliver klar. Selvom han måske er frisk igen, er det ikke sikkert, han er i stand til at spille, siger Pochettino.
Cole Palmer døjer med en sygdom. Han har scoret imponerende 10 mål i fem kampe. Heriblandt et hattrick mod Manchester United.