3F Superligaen

Skal, skal ikke? – Nathan Trott stadig i tvivl

Nathan Trott er fortsat ikke sikker på, hvad fremtiden bringer. Det tyder dog i stigende grad på, at han ikke er at finde i Vejle Boldklub efter sommerferien.

Nathan Trott i målet for Vejle Boldklub mod Hvidovre IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Nathan Trott har imponeret alt og alle 3F Superligaen i denne sæson.

Allerede før sæsonstart blev han udråbt til at være en spiller, man skulle holde øje med, og med flotte præstationer på stribe i Vejle Boldklubs mål, har han da også fået sig en hel del opmærksomhed.

Meget tyder dog på, at den 25-årige englænder snart er fortid i Vejle.

– Min fremtid er selvfølgelig altid et spørgsmålstegn, da min kontrakt snart løber ud. Der har været interesse fra nogle klubber, men på det her tidspunkt har jeg stadig en forlængelse med West Ham på to år mere. Så det er op til dem (West Ham, red.) at finde ud af, hvad de vil gøre med det.

– Så min fremtid er ikke faldet på plads endnu, og vi må se, hvad der sker. Jeg bliver meget klogere når sæsonen nærmer sig sin afslutning, siger Nathan Trott til campo.dk.

Nathan Trott i målet for Vejle Boldklub mod Hvidovre IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Klubbens cheftræner, Ivan Prelec, har overfor campo.dk kaldt det for “urealistisk”, at Nathan Trott fortsat vogter Vejle-målet efter sommerferien.

Helt samme ordvalg vil Nathan Trott dog ikke bruge, selvom det mellem linjerne er ganske tydeligt, at også han har svært ved at se sig selv blive i den nedrykningstruede klub.

– Jeg tror bare, at vi begge har høje tanker om mig. Det kan være, at han tænker, at jeg er klar til et større skridt i min karriere. Det tror jeg, at de fleste tænker.

– Jeg ville nok ikke selv bruge ordet ‘urealistisk’, men det jeg leder efter er nok et hold, der ligger højere oppe i tabellen eller måske i en anden liga. Men jeg ville ikke selv kalde det urealistisk, nej.

– Om jeg bliver her eller tager til en anden liga, kan jeg ikke sige. Men jeg sigter efter at komme til en større klub i fremtiden, det er helt sikkert.

Er det udelukket med en anden danske klub?

– Ingen er udelukket på det her tidspunkt, siger han.

Nathan Trott kom til Vejle Boldklub fra West Ham på en lejeaftale i sommeren 2022.

Til sommer står hans lejekontrakt til at løbe ud i Vejle, mens hans egentlig kontrakt også står til at løbe ud i West Ham.

Som han selv nævner, har Premier League-klubben dog en option på at forlænge hans kontrakt, hvilket der tilsyneladende endnu ikke er blevet truffet en beslutning omkring.

Du kan se interviewet med Nathan Trott i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P