Serie A

Officielt: Cannavaro overtager i Serie A-danskerklub

Mandagen startede med en fyring af cheftræneren i Udinese, og nu er afløseren fundet. Den italienske Ballon d’Or-vinder Fabio Cannavaro er præsenteret som ny cheftræner i Serie A-bundklubben.

Fabio Cannavaro står med en mikrofon i hånden på italiensk tv
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var ikke længe, Thomas Kristensen og Udinese gik uden cheftræner.

Mandag formiddag blev Gabriele Cioffi fyret, men nu har den italienske klub præsenteret Fabio Cannavaro som ny cheftræner i den trængte klub.

Cannavaro har underskrevet en kontrakt for resten af sæsonen, hvor den 50-årige italiener skal forsøge at rette skuden op for Udinese.

For lige nu styrer de kraftigt mod nedrykning.

Udinese har blot vundet en ud af de sidste otte kampe, og derfor ligger Kristensen, Cannavaro og co. lige akkurat over nedrykningsstregen – endda med samme pointantal som Frosinone på en forkerte side.

– Klubben har identificeret i hans erfaring på banen og teknik og i hans ubestridte lederskab den passende figur til at føre holdet til målet om frelse. Hr. Cannavaro vil blive ledsaget af sin bror Paolo som assistenttræner og af Francesco Troise som teknisk medarbejder, skriver klubben på sin hjemmeside.

Cannavaro er præsenteret i Udinese
Foto: Udinese Calcio

Cannavaro havde en gloværdig spillerkarriere og vandt både EM med i Italien og Ballon d’Or i 2006. Som træner har han primært stået i spidsen for kinesiske hold, men havde i 2023 en kort periode som cheftræner på Serie C-holdet Benevento.

Cannavaro kan få debut allerede på torsdag, hvor Udinese skal færdigspille den knap to uger gamle Serie A-kamp mod AS Roma. Kampen blev afbrudt på grund af en slem hændelse med Romas  Evan Ndicka. Han er siden kommet i bedring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P