3F Superligaen

Mortensen før Pokalfinale: Har stadig drømme i Superligaen

Der venter AGF tre kampe i Superligaen, inden holdet skal spille Pokalfinale. Trods den store pointafstand til medaljerne, drømmer holdets anfører Patrick Mortensen fortsat om succes i Superligaen.

Patrick Mortensen jubler over en scoring for AGF.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Kristi Himmelfartsdag.

Her skal AGF spille Pokalfinale mod Silkeborg IF. Men inden da venter tre kampe i Superligaen.

Selvom, der ikke kan være tvivl om, at Pokalfinalen er årets vigtigste kamp for aarhusianerne, vil holdets anfører Patrick Mortensen ikke slippe drømmene om succes i Superligaen.

AGF har inden mandagens kamp mod FC Nordsjælland 11 point op til Superligaens tredjeplads og eventuelle bronzemedaljer. En placering, som F.C. København lige nu sidder på med en kamp mere spillet end AGF.

Alligevel er der for Patrick Mortensen fortsat noget at jagte i de resterende kampe i Superligaen, selvom der snart venter en Pokalfinale. Det fortæller han i et interview til campo.dk, som du kan se øverst i artiklen.

– Det nytter ikke noget, at vi tænker, vi ikke skal spille fodbold før Pokalfinalen. Så er vi ikke der, hvor vi skal være mentalt og fysisk. Jeg har stadig drømme i Superligaen. Jeg ved godt, der er langt op, og man skal passe på med at snakke det op. Men jeg tager en kamp ad gangen, og jeg vil gerne vinde hver kamp, siger AGF-kaptajnen til campo.dk og fortsætter:

– Jeg synes, det er nogle fantastiske kampe, vi skal ud og spille, og jeg nyder virkelig det her mesterskabsspil, hvor der er sindssygt meget på spil i hver kamp.

Trupnyt: AGF med flere ændringer inden ny FCN-duel

Pokalfinalen venter AGF om godt og vel to og en halv uge. Selvom der ikke er så længe til, holder Patrick Mortensen snuden i sporet og fokuserer for nu på Superligaen.

– Pokalfinalen er for mig langt ude i fremtiden, og hvis jeg skal stå skarpest muligt der, så gælder det om for mig og med sikkerhed alle de andre, at vi har nogle gode præstationer, som leder op til den kamp for, at vi kan være der på dagen, siger han.

AGF tager mandag hul på den første af de tre superligakampe før Pokalfinalen, når holdet som nævnt skal en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland byder op til dans.

Opgøret mellem FC Nordsjælland og AGF på Right To Dream Park sættes i gang klokken 19.00. Du kan se kampen i TV på TV3 Sport og Viaplay.

AGF-keeper om fremtid: Ønsker den på plads hurtigst muligt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P