Premier League

Jota lukkede og slukkede: Ventede hele kampen

Diogo Jota scorede kampens sidste mål, da Liverpool søndag sejrede over Fulham og spillede sig op på andenpladsen i Premier League.

Diogo Jota fejrer sin scoring i Liverpools 1-3-sejr over Fulham i Premier League.
Foto: Benjamin Cremel/AFP/Ritzau Scanpix

Efter en kamp for at vende tilbage fra en skade, var var Diogo Jota søndag tilbage i Liverpools startellever for første gang siden februar.

Her kvitterede han med et mål i det 72. minut, da han stod for opgørets sidste scoring og gjorde det til slutresultatet 1-3 i sejren over Fulham.

Den portugisiske målræv glæder sig efter kampen selvsagt over scoringen.

– Det var vigtigt for både mig og holdet, da det mål (til 1-3, red.) altid gør føringen lidt ekstra sikker og på en måde slår kampen ihjel.

– Det var stort for både mig og holdet, så det er jeg glad for.

– Jeg havde ventet på min chance hele kampen på det tidspunkt. Jeg vidste, at jeg nok ikke ville få fuld spilletid, fordi jeg er på vej tilbage efter omkring tre måneder.

– Så ja, det var virkelig vigtigt for mig, at jeg greb min chance i dag, og det kommer jeg til at tage med ind til næste kamp, siger Diogo Jota ifølge Liverpools egen hjemmeside.

Diogo Jota blev skiftet ud to minutter efter sin scoring.

Målet i Fulham-sejren var samtidig den 27-årige portugisers nummer 100 af slagsen i engelsk fodbold.

Liverpool ligger nu á point med Arsenal i toppen af Premier League.

Manchester City halter et enkelt point efter, men har til gengæld spillet en kamp færre end de to øvrige guldaspiranter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P