Serie A

Campioni d’Italia! Inter vinder Serie A i Milano-derby

Inter er kronet som mester af Serie A efter ærkerivalerne fra AC Milan blev besejret på San Siro mandag aften.

Inter-spillerne fejrer sejren over AC Milan og klubbens 20. mesterskab i Serie A.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Inter er italiensk mester.

Det står klart, efter Simone Inzaghis tropper sejrede i Derby della Madonnina mandag aften.

Her slog Nerazzurri bysbørnene og ærkerivalerne fra AC Milan med 1-2 på San Siro og fik dermed tilkæmpet sig den ultimative håneret.

Kampens første mål blev scoret af Francesco Acerbi, der stod fuldstændig umarkeret på et hjørnepsark efter 18 minutter.

Inter fik også udbygget føringen kort efter pausen, da Marcus Thuram slaskede bolden ind lavt i det kort hjørne ude for feltet.

Inter-spillerne fejrer sejren over AC Milan og klubbens 20. mesterskab i Serie A.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

AC Milan fik reduceret og tændt op i håbet om en udligning med ti minutter igen, da Fikayo Tomori stangede bolden i mål, men det lykkedes ikke Rossoneri at få skovlen under lokalrivalerne.

I tillægstiden endte en større konflikt med røde kort til Inters Denzel Dumphries og AC Milans Theo Hernández.

Få minutter senere fik også AC Milans Davide Calabria rødt kort for voldelig opførsel.

Dermed snupper Inter det italienske mesterskab efter 33 kampe, da det ikke længere er muligt for netop AC Milan på andenpladsen at hente bysbørnene.

Bologna tæt på CL-plads efter sejr over AS Roma

Det er det 20. mesterskab, Internazionale Milano sikrer sig i klubbens historie. Dermed får de blå også en ekstra stjerne over logoet.

Det første blev vundet tilbage i 1910 – blot to år efter, klubben blev grundlagt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P