Bologna tæt på CL-plads efter sejr over AS Roma
Bologna kom endnu tættere på en plads i næste sæsons udgave af Champions League, da AS Roma blev besejret i Rom.
Der var ingen danskere at spotte i startopstillingerne, da AS Roma og Bologna tørnede sammen i Serie A mandag aften.
Her trak Bologna det længste strå og sejrede med 1-3 på Stadio Olimpico i Rom.
Kampens første scoring tilfaldt Oussama El Azzouri, der på akrobatisk vis fik bolden i mål med en afslutning over hovedet på sig selv.
Joshua Zirkzee fordoblede føringen kort før pause, inden Sardar Azmoun reducerede for hjemmeholdet efter 56 minutter.
Herfra jagtede Roma det udlignende mål, men i stedet blev det Bologna, der kunne udbygge føringen på mål af Alexis Saelemaekers efter 65 minutter.
Victor Kristiansen fik lov at komme på banen for Bologna med ti minutter igen. Han blev den eneste dansker, der fik spilletid i opgøret.
Officielt: Cannavaro overtager i Serie A-danskerklubBologna ligger nu på fjerdepladsen med 62 point foran netop AS Roma på femtepladsen, der har 55 point.
Skulle miraklet ske for Bologna, vil det være første gang siden 1964, at klubben er i det fine Champions League-selskab.