LaLiga

Barca vil se ‘spøgelsesmål’ igennem – overvejer omkamp

FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, fortæller, at man meget vel kan komme til at spørge efter en omkamp mod Real Madrid.

FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, under kampen mod Real Madrid.
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid sejrede søndag med 3-2 hjemme mod FC Barcelona.

Dagen derpå er det helt store emne, hvorvidt kampens udfald burde have været anderledes.

I det 27. minut fik purunge Lamine Yamal nemlig – måske – sendt bolden i mål med en fiks afslutning.

Målet fik dog ikke lov til at stå, da det ikke kunne afgøres af dommerne og VAR, hvorvidt bolden var over stregen, inden Andriy Lunin fik hænderne på.

Målet havde gjort det til 1-2 i Barcas favør og kunne selvsagt meget vel have ændret kampbilledet og det endelige resultat.

I hvert fald er det dét, man mener i Barca, hvor spillere og trænere i høj grad hælder til at tro, at bolden var inde og målet skulle have fået lov til at stå.

Den omtalte scoring, der i de spanske medier er blevet døbt ‘spøgelsesmålet’, kan nu meget vel få et efterspil.

I hvert fald udtaler FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, ifølge en lang række medier, at man vil nå til bunds i sagen.

– Vi har bedt RFEF (det spanske fodboldforbund, red.) om at give os alle billeder og videoer af Lamines annullerede mål.

– Hvis det var et lovligt mål, så kan vi ikke afvise, at vi ikke kommer til at spørge om at spille en omkamp, siger Barca-præsidenten.

Med sejren er Real Madrid nu 11 point foran Barca i LaLiga.

Der resterer fortsat seks runder af den bedste spanske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P