Thomasberg inden BIF: Skal forsøge at lykkes med vores ting
FC Midtjylland møder Brøndby IF søndag på udebane. Her mener Thomas Thomasberg, at det bliver vigtigt for midtjyderne at lykkes med deres egne ting.
Søndag er der dømt topbrag i Superligaen, når Brøndby IF og FC Midtjylland brager sammen.
De to topklubber ligger inden det indbyrdes opgør a point med 52 point hver.
Derfor kan en sejr til et af mandskaberne blive afgørende i kampen om guldet.
Forud for opgøret på Brøndby Stadion har FCM’s cheftræner, Thomas Thomasberg, givet et lille indblik i, hvad midtjyderne skal forsøge at lykkes med mod Brøndby.
– Vi skal have en masse af de ting, vi også havde i søndags. Jeg synes, at jeg har set sådan gradvis mere kvalitet i det, vi har lavet her fra forårets start til her, hvor vi er nu.
– Vi skal selvfølgelig forsøge at få vores ting til at lykkes derovre. Brøndby er et dygtigt hold, men vi skal prøve at se, om vi ikke kan få vores presspil til at sidde rigtig godt og forhåbentlig både stjæle nogle bolde, men også minimere, at de kommer i nogle gode situationer.
– Og så handler det selvfølgelig om i boldomgangen, at få Brøndby lidt ud af formation. Og det håber vi på, at vi kan, og det har vi øvet os på hele ugen, så forhåbentlig kan vi få udbytte ud af det i kampen, siger Thomasberg på FCM’s X-profil.
Du kan se hele interviewet med FCM-træneren i bunden af artiklen.
Brøndby er bedst i det indbyrdes regnskab i denne sæson, hvor klubben fra Vestegnen har vundet begge opgør med 1-0 i grundspillet.
Kampen søndag mellem de to tophold skydes i gang klokken 18.