Championship

Hermansen og Leicester på førstepladsen efter vild kamp

West Bromwich vadede i gigantiske chancer, da Leicester City lørdag spillede sig tilbage på oprykningspladserne i Championsship. Begge danskere spillede vigtige roller for ‘The Foxes’.

Mads Hermansen præsenteres i Leicester
Foto: Leicester City

Leicester havde forud for lørdagens kamp mod West Bromwich tabt lidt af pusten i toppen af Championship.

Holdet lå derfor inden kampen på en tredjeplads i den næstbedste engelske række, men mod West Bromwich kom oprejsningen for Mads Hermansen, Jannik Vestergaard og co.

Det var ellers ved at gå helt galt, da West Bromwich var centimeter fra at bringe sig i front efter 10 minutter. Men Hamza Choudhury reddede på stregen – og det var ikke sidste gang, englænderen skulle gøre det.

Efter 15 minutter måtte Hermansen i aktion, da han med en god fodparade sørgede for, at det fortsat var målløst på King Power Stadium.

Efter 22 minutters spil kom forløsningen for Leicester, da Wilfred Ndidi fik skrabet kuglen det sidste stykke ind over stregen.

Få minutter før pausefløjt fik Mads Hermansen sparket bolden væk for næsen af en fremadstormende West Brom-angriber, og danskerens clearing endte med at give Jamie Vardy en halv friløber. Englænderen blev skubbet omkuld i feltet, og dommeren pegede på pletten.

Men Vardy ramte stolpen fra 11-meterpletten. Derfor var det 1-0 ved pausen.

I anden halvleg stod der West Bromwich på det meste, og fem minutter inde i anden halvleg brændte gæsterne to gigantiske chancer. Her kom Hermansen flot i aktion, men måtte også takke førnævnte Chadchoury som ad to omgange reddede på stregen.

Se den vilde aktion øverst i artiklen.

Efter 65 minutter fik Jamie Vardy gjort første halvlegs straffeafbrænder god igen, da han flot steg til vejrs og stangede Leicester på 2-0.

Jed Wallace reducere med et kvarter igen, men trods optræk til flere chancer så holdte Hermansen, Vestergaard og Leicester-defensiven stand.

Dermed er Leicester tilbage på førstepladsen i Championship med fem kampe tilbage af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P