AI bestemmer Klopp og Liverpools hjørnespark
Et italiensk medie har afsløret, at Jürgen Klopp og Liverpool bruger AI-teknologi til at bestemme, hvordan hjørnesparkene skal slås i kampene.
Dødbolde har alle dage været et farligt våben, hvor en chance kan opstå ud af ingenting.
Det er heller ikke anderledes i dag. Men alligevel har Liverpool måske taget det til nye højder.
For ifølge Il Foglio så benytter Jürgen Klopp og co. sig nemlig af en helt speciel teknologi for at forbedre deres hjørnespark i kampene.
Det italienske medie skriver således, at Liverpool benytter sig af AI-systemet “TacticalAI”, der er lavet af Google.
TacticalAI er en algoritme, der har analyseret over 7.000 hjørnespark i Premier League i de seneste år.
Derudover er algoritmen nu udviklet til at kunne analysere hvilke slags hjørnespark, som er bedst at bruge mod bestemte modstandere i forhold til spillernes positioneringer og bevægelser, både offensivt og defensivt.
Liverpool er blevet for nemme indrømmer KloppLiverpool og Klopps stab bruger det, ifølge Il Foglio, netop til at beslutte, hvordan hjørnesparkene skal tages og udnyttes i de forskellige kampe i ligaen.
Hjørnespark er dog ikke den eneste dødbold, som Klopp har en besættelse for.
Det er ingen hemmelighed, at danske Thomas Grønnemark, der er kendt i fodboldverdenen som indkasttræner, længe har været ansat i Liverpool for netop at træne den disciplin.
Ligeledes skriver Il Foglio også, at Klopp og Liverpool bruger en anden algoritme, der er skabt af Zone7, som analyserer, chancen for at spillerne bliver skadet, og hvordan dette kan undgås.
Dansker topper liste i PL: Ligaens bedste hovedOm Liverpool fortsætter med at benytte sig af diverse algoritmer og AI-enheder til sommer er dog et godt spørgsmål.
Den tyske manager meddelte nemlig tidligere på sæsonen, at han stopper, når 23/24-sæsonen slutter.