Premier League

Frank og Brentford har Nørgaard klar igen

Derudover er to andre store Brentford-profiler i spil til et comeback i kampen mod Luton.

Thomas Frank for Brentford i Premier League
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Nørgaard har ikke spillet en Premier League-kamp siden 9. marts, da han har været ude med en rygskade.

Brentford-anføreren har dermed mistet fem kampe. Men cheftræner Thomas Frank fortæller, at Nørgaard igen kan spille med.

– Det er dagens bedste nyhed, siger Thomas Frank på fredagens pressemøde ifølge Brentfords hjemmeside.

Den danske Premier League-manager kunne dele flere gode på sit holds vegne. Blandt andet er klubbens topscorer muligvis også i spil igen.

– Ivan presser på. Han er desperat efter at starte, og det er jeg også. Så lad os se i morgen. Vores fans ved, hvor meget jeg kan lide Toney, og hvor vigtig en spiller, han er.

– Han vil, ligesom alle andre spillere, gerne gøre en forskel. Så selvfølgelig vil han ud og præstere. Og det er sådan med alle dine vigtige spillere, at du er villig til at presse dem hårdt for at spille, siger Thomas Frank.

Den svenske midterforsvar Kristoffer Ajer bliver også meldt fit for fight til kampen. Så det er en vigtig trio, der potentielt kan forstærke Brentfor mod bundholdet Luton lørdag eftermiddag.

London-klubben må dog stadig undvære de unge forsvarsspillere Rico Henry og Aaron Hickey. Mens den rutinerede Ben Mee også er ude.

Det er ikke forventet, de tre englændere bliver klar igen denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P