Premier League

Medie: Populær Klopp-assistent jagtes af tyrkisk klub

Besiktas jagter en ny cheftræner, efter de tidligere på måneden fyrede Fernando Santos.

Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Pep Lijnders er en meget respekteret træner i Jürgen Klopps stab.

Det har i nogen tid kastet interesse fra andre klubber af sig. Og nu lurer den store, tyrkiske klub Besiktas på Lijnders. Det skriver The Athletic.

Den tyrkiske klub fyrede Fernando Santos tidligere i april, og de er altså på markedet efter en ny cheftræner.

Der kommer Pep Lijnders så ind i billedet. Den hollandske Klopp-assistent forlader Liverpool til sommer sammen med tyskeren. Så han mangler altså også et nyt job.

Ifølge The Athletic så er det Pep Lijnders’ plan at skabe en managerkarriere for sig selv, og han fortsætter med at overveje sine muligheder.

Tidligere er Lijnders blevet sat i forbindelse med det ledige trænersæde i storklubben Ajax. Men hollænderen vil angiveligt først tage en beslutning efter sæsonen. Pep Lijnders har været i Liverpool i ti år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P