Premier League

Pochettino om straffe-skænderi: Ikke en børnehave

Mandag aften uddelte Chelsea øretæver til Burnley, hvor Cole Palmer lavede hele fire mål. Dog var der uenighed om, hvorvidt det var ham, Noni Madueke eller Nicolas Jackson, der skulle sparke straffesparket, der var et af Palmers mål. Nu har Mauricio Pochettino givet sit besyv med – og han er ikke i tvivl.

Cole Palmer, Nicholas Jackson og Noni Madueke skændes om, hvem der skal have lov at sparke straffespark.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Torden fra en klar himmel.

Det så ud til, at Chelsea-spillerne for en gangs skyld skulle have sig en rolig kamp, da de ødelagde Everton fuldstændig med 6-0. Cole Palmer var den helt store helt, da han lavede fire af målene.

Men selvom Chelsea havde sig en rigtig god aften, blev der alligevel fundet et hår i suppen, da Noni Madueke og Nicolas Jackson begge gerne selv ville sparke det straffespark, som Palmer endte med at forvalte til 5-0 scoringen.

Efter kampen blev Mauricio Pochettino spurgt ind til situationen, hvor han var ganske klar i mælet.

– Det er ærgerligt, at det er det første, som du skal spørge mig om, når vi har spillet så godt. Men jeg forstår det godt, og det er egentlig min egen fejl.

– Der er ingen tvivl om, hvem der sparker. Hvis Palmer er på banen, er det ham, der sparker. Han har vist hvorfor i mange svære situationer.

– Hvis man har lyst til at opføre sig som et barn i en børnehave, bliver det ikke her (i Chelsea, red.). Jeg skal have en snak med dem, sagde Pochettino altsammen i interview med HayersTV efter kampen.

Med storsejren over Everton kravler Chelsea op på en foreløbig niendeplads, hvor de kun har tre point op til Newcastle, der ligger på sjettepladsen.

Næste gang den delte ligatopscorer, Palmer, måske skal agere fast mand fra elleve meter er lørdag den 20. april, når Chelsea møder Manchester City i semifinalen af FA Cuppen, der afvikles på Wembley.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P