
PL-dansker scorer hattrick på 30 minutter for reserveholdet
William Osula fik banket tre kasser ind, da Sheffield Uniteds reserver spillede Watfords reserver ud af brættet.

William Osula var ikke til at tøjle mandag eftermiddag.
Den unge dansker bankede tre kasser ind for Sheffield Uniteds U21-hold, som bankede Watford med 5-0.
U21-landsholdsspilleren nettede sin første kasse efter ti minutter, og da der var spillet 30 minutter havde Osula allerede fuldendt sit hattrick.

I anden halvleg blev det endnu bedre for Sheffield United U21-hold, da Sydie Peck og Louie Marsh lukkede kampen til 5-0.
Til trods for det imponerende hattrick på U21-holdet, så har den 20-årige dansker endnu ikke scoret et mål i Premier League til trods for 19 optrædener.
Dog har Osula før lynet for klubbens førstehold. I FA Cuppen er det nemlig blevet til tre scoringer på to kampe, hvor et af dem blev scoret imod Brighton.
Senest U21-landsholdet var samlet kom Osula også på tavlen i EM-kvalifikationskampen imod Litauen.
Den kan du læse meget mere om lige her.
