3F Superligaen

Peruvianske babyer bliver opkaldt efter Oliver Sonne

Oliver Sonne er blevet en sensation i Peru, og derfor bliver peruvianske babyer nu opkaldt efter Silkeborg-profilen.

Oliver Sonne for Silkeborg imod Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Silkeborg IF
Silkeborg IF
t v u u t
0 : 1
Slut
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland
u t v v t
A. Schjelderup
46′

Oliver Sonne er ikke bare populær i Peru – han er en vaskeægte berømthed.

Den danskfødte peruvianske landsholdsspillers stjernestatus i det sydamerikanske land kan ikke underspilles.

To babyer er nemlig blevet opkaldt efter Oliver Sonne.

Det blev Silkeborg-profilen også forholdt inden Superliga-kampen imod FC Nordsjælland.

Oliver Sonne for Silkeborg imod Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det er lidt af en oplevelse. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere på det. Det havde jeg ikke lige forestillet mig.

– Det er selvfølgelig sjovt, og jeg snakkede med nogle af dem, og det er åbenbart en ting, de gør dernede, fortæller Oliver Sonne til Viaplay.

Den populære højreback har også lovet billeder og autografer, hvis han bliver udtaget til den næste peruvianske landsholdssamling.

– Jeg har skrevet til dem, at de meget gerne må komme over, hvis jeg er så heldig at blive udtaget igen. Så er der billeder og autografer til dem.

I sidste Superliga-runde gæstede Silkeborg Vestegnen, hvor Oliver Sonne scorede på saksespark, hvilket sendte Peru i ekstase.

– De kalder det ‘Gol de Chalaca’, hvilket betyder saksesparksmål, som de er helt oppe at stege over. De synes det er herrefedt, og pumper det op til noget, som det måske ikke er og glemmer måske at sige, at den rammer en i hovedet, så den ryger op i hjørnet, griner Silkeborg-backen.

Efter saksesparksmålet afslørede Kent Nielsen også, at der nok ikke blev plads til Sonne i bussen på vej hjem fra København, da han formentlig var blevet en smule høj i hatten.

Kent Nielsen: Sonne må nok hellere tage toget hjem

Dog fik Oliver Sonne heldigvis lov til at køre med bussen og Kent Nielsen.

– Jeg kom med, men jeg blev placeret helt omme bagved, så han [Kent Nielsen, red.] ikke kunne høre mig, afslutter Oliver Sonne.

Den berømte peruvianske landsholdsspiller er med fra start, når Silkeborg byder FC Nordsjælland op til El Plastico-derby.

Du kan se hele indslaget med Oliver Sonne i videoen over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P