Bundesligaen

Leverkusen-chef: Alonso kan ende i Madrid

Den talentfulde spanske træner har ført den tyske klub til det første mesterskab nogensinde.

Xabi Alonso fejrer Bayer Leverkusens suveræne mesterskab.
Foto: Template/Reuters/Ritzau Scanpix

Xabi Alonso er blevet en eftertragtet træner efter sit flotte arbejde i Leverkusen.

Og selvom der bliver et par sæder ledige i større klubber til sommer, har Xabi Alonso bekræftet, at han fortsætter sit arbejde i Leverkusen. Hvert fald en sæson mere. Men det er ikke til at vide, hvor længe.

– Der er mange klubber, som er interesserede, det er sandt. Men han trives her, siger Fernando Carro, som er CEO i den tyske mesterklub til AS.com.

Direkte adspurgt om han tror, Xabi Alonso en dag vil træne sin tidligere klub Real Madrid svarer Carro.

– Det er muligt, at han på et tidspunkt i sin karriere ender med at træne Real Madrid, ja.

Fernando Carro vil ikke fortælle, om der er en exit-klausul i kontrakten med spanieren. Der er en gensidig tillid mellem de to parter, forklarer han.

Xabi Alonso får en stor del af æren for, at det for første gang nogensinde er lykkes Bayer Leverkusen at vinde mesterskabet.

Det var i 2022, at klubben satsede på Xabi Alonso, som inden da ikke havde nogen cheftrænererfaring på øverste niveau. Det sats er det naturligvis glade for i dag.

– Det var en satsning af klubben, men det var et sats, som blev taget enstemmigt. Ligesom når vi scouter spillere, så gør vi det samme med trænere. Og Xabis navn kom op, længe før vi snakkede med ham første gang, siger Carro.

I første omgang ansatte Leverkusen Gerardo Seoane i 2021. Han blev nummer tre i sin første sæson i klubben, men blev fyret sæsonen efter på bagkant af en dårlig sæsonstart. Resten er historie, som man siger.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P