Villa-træner er hammer stolt af sine spillere
Aston Villa tog en stor skalp med 2-0 sejren på udebane mod Arsenal. Nu begynder det for alvor at dufte af Champions League-fodbold i Birmingham.
Aston Villa spillede fuldstændigt lige op med Arsenal.
Og det var ikke ufortjent, at de vandt med 2-0 på Emirates. Hvor Arsenal ellers har virket urørlige store dele af sæsonen.
Det er Unai Emery naturligvis meget tilfreds med.
– Jeg er meget, meget stolt af mine spillere. Vi var også i knæ i perioder, men vi ventede på vores chance og undervejs dominerede vi også, siger han til BBC.
Aston Villa tog med sejren et pænt skridt i retning af Champions League-fodbold næste sæson. Det var nok de færreste, der havde regnet med en Villa-sejr i dag, og derfor er de tre point også mere værd.
Unai Emery tager det dog den fortsat med ro. Der resterer fem kampe, og det er en meget stærk liga, peger han på.
– Det er i dag et meget godt eksempel på. Vi skal blive ved med at klø på, og så skal vi prøve at undgå omstændigheder som i sidste uge mod Brentford, siger Emery.
Aston Villa er med sejren tre point foran Tottenham, som i går tabte til Newcastle. Der er fortsat mulighed for, at Premier League får fem hold med i Champions League næste sæson.