
Not so mighty Hammers – taber hjemme til Fulham
West Ham havde mulighed for at spille sig op på sjettepladsen men tabte på hjemmebanen.

Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix
West Ham forspildte muligheden for at tage et pænt hop i Premier League-tabellen.
Men i stedet for at vinde hjemme på London Stadium mod Fulham, tabte David Moyes’ tropper med 2-0.
Det var den tidligere Manchester United-mand Andreas Pereira, som blev helten for Fulham med to scoringer.
West Ham har haft nogle dårlige dage. Torsdag aften tabte holdet med 2-0 til det tyske førerhold Bayer Leverkusen. Det var i det første opgør af Europa Leagues kvartfinaler.
Med nederlaget er West Ham på ottendepladsen i ligaen. To point efter Manchester United og Newcastle United.