Championship

Leeds-komet vinder årets unge spiller i Championship

Leeds Uniteds blot 18-årige Archie Gray har vundet titlen som årets unge spiller i Championship.

Foto: Leeds United

Archie Gray er fast inventar i Leeds-startelleveren.

Den unge Leeds-kanon har for alvor gjort sit indtog i Championship.

Og det er netop blevet belønnet, da den blot 18-årige englænder nu har vundet titlen, som årets unge spiller i Championship.

Den unge Leeds-kanon er også noget af et es at have i ærmet, da han kan spille højreback og alle centrale midtbanepositioner.

I sin første sæson med førsteholdet står Archie Gray noteret for svimlende 46 optrædener, hvor størstedelen har været på højreback.

– Jeg synes det har været godt [denne sæson, red.], og selvfølgelig på nogle måder kunne det have været bedre, hvis jeg scorede lidt flere mål og sådan noget.

– Men at spille så mange kampe, som jeg har spillet på min alder… Jeg har været virkelig heldig. Jeg har sagt det en million gange, men med den manager og de holdkammerater jeg har, så er jeg meget taknemmelig, fortæller Archie Gray ifølge Yorkshire Evening Post.

Gray og Leeds er seriøse bejlere til en Premier League-billet, som de kæmper benhårdt med Ipswich og Leicester om.

Du kan se hele stillingen i den næstbedste engelske række lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P