Medie: Liverpool i forsoningsmøde med sure fans
Liverpool-fans er utilfredse med udsigten dyrere billetter på Anfield næste sæson.
Flere Liverpool-fangrupper er utilfredse med deres klubs beslutning om at hæve priserne til næste sæsons hjemmekampe.
Og derudover er de utilfredse med den manglende kommunikation, som har været op til beslutningen.
Konsekvensen var en flag og banner-fri The Kop til torsdagens kamp mod Atalanta. Og protesterne får nu klubben til at reagere.
I hvert fald skriver The Times, at repræsentanter fra klubben i morgen mødes med repræsentanter for Liverpools Supporter Trust.
Klubben meldte i starten af ugen ud, at priserne til næste sæsons kampe stiger med gennemsnitligt to procent.
Liverpool-fangrupper har reageret ved at droppe flag og banner på den famøse tribune The Kop. Først til gårsdagens Europa League-kamp mod Atalanta. Og så igen til kampen mod Crystal Palace på søndag.
Liverpool-fans protesterer: Nej til billetpris-stigninger