3F Superligaen

Lerager før topkamp: Vi kommer efter tre point

FC København er presset til sejr i Herning, hvis de skal holde liv i deres mesterskabsambitioner.

Lukas Lerager i duel med FC Nordsjællands Daniel Svensson.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK tager til Herning med ét mål: At få de tre point med hjem til København.

Så klar er meldingen fra midtbanemotoren Lukas Lerager før det vigtige opgør.

– Den kamp er den eneste, der betyder noget for os lige nu. Vi ved, at vi skal toppræstere for at vinde, men det ved vi, at vi har holdet og individualisterne til, siger han til klubbens egen hjemmeside.

Før opgøret hænger FCK en smule efter FC Midtjylland i toppen af tabellen. Seks point adskiller de to hold på henholdsvis tredje og andenpladsen, så der er tale om en ægte seks-points kamp.

Og det forventer Lerager, at tilskuere og TV-seere kan kan få øje på.

– Det er selvfølgelig en meget vigtig kamp for begge hold, og det bliver helt sikkert intenst og i et højt tempo.

– Vi skal forsøge at skabe en kamp på vores præmisser. Vi ved, det kræver, at vi er disciplinerede og klar til en masse fysiske dueller. Samtidig skal vi være stærke med bolden for at dominere mest muligt, siger han.

FC Midtjylland og Brøndby deler førstepladsen i Superligaen. FC København halter lidt efter og har altså meget brug for de tre point, hvis de vil genvinde mesterskabet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P