Marseille-fans får løftet hård straf – velkomne på stadion
Benfica meddeler torsdag, at Marseille-fansene alligevel får lov til at tage del i festlighederne, når de to mandskaber tørner sammen i Europa League hos portugiserne torsdag aften. Dette på trods af, at de i første omgang havde udelukket de franske fans.
Først måtte de ikke, men nu må de så alligevel.
Torsdag eftermiddag har den portugisiske storklub så trukket den trussel tilbage.
Klubben skriver nemlig, at Marseilles fans har pladser på stadionet Estadio da Luz, som de er velkomne til at benytte.
Dette er sket, efter Marseilles og de franske myndigheder har oplyst, at Benfica-fansene ikke er bandlyst i Frankrig alligevel, når der er retur opgør.
Det er altså en regulær ‘mexican standoff’, de to klubber har gang i med deres tilhængeres skæbner.
Om der ender med at være franske fans tilstede torsdag aften, bliver spændende at se.
Det er nemlig eftersigende et fåtal af Marseilles-fans, der befinder sig Lissabon, eftersom mange blev hjemme, da de ikke troede, at de ville få mulighed for at komme på stadion.
Kampen afvikles torsdag aften klokken 21:00, og den kan ses på TV2 Play.